Løgmaður flutti fyri løtu síðan fram røðu í Oslo, har ársfundurin hjá Norðurlandaráðnum er í ár. Evnið á ársfundinum í ár er ”De nordiske landes robusthed i mødet med andre landes forsøg på at påvirke vores samfund og demokratiske processer”.
Røða løgmans kann lesast niðanfyri.
Hr. præsident, ærede kollegaer, kære nordiske venner.
Vores demokrati er udfordret og udsat.
Systematisk spredning af falske nyheder, misinformation og infiltrering i den demokratiske proces fra fremmede magter er desværre en realitet ved demokratiske valg.
Vi er nødt til at tage dette meget alvorligt. Skal jeg være ærlig, har vi nu nået et kritisk punkt i vores kærlighedsaffære med sociale medier.
***
Internettet har ellers længe været hyldet som en velsignelse for ytringsfriheden og demokratiet.
De sociale medier har hjulpet folk i hele verden med at kommunikere og sprede information uden om kanaler, der ellers er kontrolleret af magthavere.
Men de er også et nyttigt redskab at bruge for dem, der ikke har gode hensigter.
Sociale medier gør, at vi kan udtrykke os, de informerer, knytter relationer og opfordrer til handling.
Men det er præcis disse samme egenskaber, som gør, at sociale medier spreder misinformation, splitter relationer, skaber vrede og forfølgelse.
***
I dag kan alle fabrikere misinformation let og hurtigt via de sociale medier. Hertil kommer, at nye, økonomisk overkommelige og let anvendelige teknologier gør det muligt at fabrikere falske billeder og falsk lyd.
Jeg mener, at vi må se disse forsøg på at påvirke vores demokratiske processer i en større sammenhæng. Den stærke spredning af misinformation udgør et symptom på et samfund under hastig udvikling med økonomisk usikkerhed og kulturelle forandringer.
I sådanne samfund skaber misinformation grobund for mistillid. Der er i dag ved at opstå en sandhedsrelativisme, hvor mennesker tilsyneladende er uenige om ikke alene, hvad de tror på, og hvad de mener er rigtigt og forkert. Men om, hvad selve sandhed og fakta er.
Og vi ved endnu ikke, hvordan det vil påvirke samfundets sammenhængskraft på længere sigt.
Det er dog en stor fare for, at vores borgere kan føler sig fremmedgjort og mister troen på demokratiet som menneskets ståsted.
***
Kære nordiske venner
Nu skal jeg ikke male virkeligheden alt for dyster. For jeg er optimistisk.
Min optimisme er bundet i den nordiske velinformerede offentlighed:
Vores inkluderende offentlige skolesystem.
Vores kritiske tænkning og tilgang.
Vores robuste offentlige debat.
Og vores solide public service-kultur.
Vores demokrati hviler på en velinformeret offentlighed.
Jeg er overbevidst om, at de nordiske lande er de mest robuste til at håndtere den systematiske spredning af misinformation. Men det kræver, at vi er opmærksomme på, at vi er nødt til at værne om og styrke de institutioner i samfundet, som skaber grobund for en velinformeret offentlighed.
Vi kommer ikke langt med at spare og effektivisere os til bedre uddannelses- og public service institutioner.
Kvalitet koster og tager tid.
Vi skal derfor holde fast ved at investere langsigtet i uddannelse. Vi skal give vores borgere en digital dannelse, en kildekritisk tilgang og en stærk almen viden. Vi skal dyrke vores offentlige debat og værne om vores public service kultur, således at de kan være et bolværk imod både den relative sandhed på nettet og vores egen politiske retorik.
Jeg er overbevist om, at hvis vi står sammen og styrker det fundament, som en velinformeret nordisk offentlighed bygger på, er vi rustet til at tage kampen op.
Tak for opmærksomheden!