Í røðuni bar løgmaður m.a. fram, at javnstøða er ein fyritreyt fyri vøkstri og sosialari menning í samfelagnum. Tað snýr seg um at skipa samfelagið, so kvinnur og menn fáa somu møguleikar. Vit mugu tí koma teimum ósjónligu forðingum til lívs, sum eru í politisku skipanini, á arbeiðsmarknaðinum og í mentanini.
Kære deltagere
Jeg vil starte med at takke det islandske formandskab i det Vestnordiske samarbejde for at have taget initiativ til dette seminar om ligestilling. Seminaret er en tiltrængt og kærkommen lejlighed til at udveksle idéer og få inspiration. Forhåbentlig vil det være med til at sætte yderligere fokus på ligestilling. Det er mig en glæde, at Færøerne er vært for seminaret. Jeg vil byde jer velkommen, både færinger og udenlandske gæster.
Ligestilling er i sig selv et positivt ord, der har mange forskellige meninger. Jeg kan nævne:
- Lige rettigheder, som betyder, at alle er lige for loven
- Ligeværd, som betyder, at alle mennesker opfattes som lige værdige
- Lige muligheder, som betyder, at alle skal have lige adgang til at opnå et givet mål
Dette forum handler om ligestilling mellem kønnene, og at der bliver sat fokus på ligestilling i skolen og i loven. I skolen, fordi skolens rolle er vigtig, da der her kan gøres en tidlig indsats på ligestillingsområdet. Og i loven, for i loven reguleres alle vores politikker.
Vestnorden bør ligesom de øvrige nordiske lande være på forkant med udviklingen på ligestillingsområdet. Vi skal være åbne over for strømninger og idéer i vore hjemlande, blandt vore nordiske naboer og globalt.
Vi har jo alle i de nordiske lande vedtaget ligestillingslove. Så kan man jo spørge sig selv, om vi så ikke har opnået ligestilling? Formelt har vi, men har vi nu også det reelt? I dag baserer ligestillingsspørgsmålet sig ikke på en kamp mellem kønnene. Det baserer sig snarere på et fælles ønske om, at alle skal have lige mulighed for at få indflydelse og deltage aktivt i samfundslivets mange facetter. Ligestilling er således et demokratisk anliggende og en forudsætning for en positiv økonomisk og social udvikling i samfundet.
Det færøske samfund står i dag overfor et stort demografisk problem. Der bor færre kvinder end mænd på Færøerne, og vores samfund har et underskud på omkring 2000 kvinder. Spørgsmålet er, i hvilken grad manglende ligestilling mellem kønnene er årsagen til dette demografiske underskud. Der er dog ingen tvivl om, at en øget fokusering og indsats indenfor ligestilling vil hjælpe med at rette op på dette misforhold.
Det drejer sig altså om, at vi må indrette samfundet således, at både mænd og kvinder har de samme muligheder. Hele organiseringen af samfundet er umådelig vigtig for, at dette kan lade sig gøre. Vi må komme alle de usynlige barrierer til livs, der ligger i det politiske system, arbejdsmarkedets indretning, samfundets kultur og normer.
Ligestilling er dog ikke en opgave, som den politiske myndighed er i stand til at løfte alene.
Ligestilling handler i sidste ende også om, hvordan vi agerer som individer. Hvordan vi omgås hinanden i dagligdagen, og hvordan vi indretter vores arbejds- og familieliv.
På Færøerne var vi desværre sent undervejs med Ligestillingsloven, for vores lov er kun femten år gammel. Jeg vil dog påstå, at der er sket ændringer. Men vi går med små skridt, hvis vi sammenligner os med Island og de øvrige nordiske lande.
Vestnordisk Råd har sat sig for at højne graden af ligestilling angående kvinders deltagelse i politik. Målet er at komme på højde med de øvrige nordiske lande. Efter anbefaling fra Vestnordisk Råd blev der på Færøerne i 2006 nedsat et udvalg kaldet Demokratia. Formålet er at øge andelen af kvinder, der er aktive i politik. Demokratias arbejde har båret frugt, da der er flere aktive kvinder i politik i dag. Men der er stadig brug for flere initiativer for at fremme målet.
Så sent som i 2006 har Færøerne fået påtale og henstilling fra FN-konventionen CEDAW (Convention on the Elimination on all Discriminaton Against Women) om at forbedre forholdene omkring:
- den lave andel af kvinder i politik.
- lønforskellen mellem mænd og kvinder
- den lave repræsentation af kvinder i det akademiske miljø
- den lave andel af kvindelige ledere
Der er således nok at tage fat på og mange udfordringer forud. En hovedudfordring må være at skabe de rigtige rammer, der reelt giver mænd og kvinder de samme muligheder. Rammer, der giver også kvinder det incitament, der skal til, for at de vil kaste sig ud i politik og påtage sig ledende poster.
Dybest set handler ligestilling også om respekt for det enkelte individ. Begrebet kan også overføres til mange andre forhold i samfundet og overordnet til respekt for menneskerettigheder og antidiskrimination af enhver art.
Jeg vil til sidst henvise til, at ligestillingsspørgsmålet som bekendt ikke er af nyere dato. Allerede i 1902 skrev bonden, digteren og politikeren Jóannes Patursson et digt om emnet. Dette var seks år, før kvinder fik valgret til kommunevalg på Færøerne i 1908.
Digtet er formet som en samtale mellem mænd og kvinder. Indgangen fortæller, om en ny kvindeæra og nye friske vinde og store kvindebedrifter.
Kvinden Svanna siger til mændene, at hun godt nok ønsker en god mand. Men hun vil sandelig også gerne være med, hvor magten udspilles. For de skal vide, at kvinder har lige så god forstand på politik som mænd. Mændene svarer, at på Færøerne er underordnet, om man er mand eller kvinde. Det er mennesket der tæller, og mændene lovpriser kvinderne for deres andel i at bringe fremskridt og udvikling til den færøske nation:
Tí siga allir Føroya menn, tit komið
heil og sæl,
so eiðasørt vit ivast, at tit jú muna væl
at flyta Føroya tjóð
á føgru framburðsleið,
tað starv tit svíkja ei.
Med Jóannes Paturssons visionære digt vil jeg understrege, at mænd og kvinder har brug for hinanden. Ligestilling kan kun bringe lykke og fremgang – også i moderne tider!
Tak for jeres opmærksomhed!